Du har måske bemærket, at der findes mange forskellige farver kølervæske, både lyserød, orange, blå, grøn, gul og lilla. Men hvordan er det nu lige med at blande forskellige farver? Må man overhovedet det? Det vil vi fordybe os i i følgende artikel.
Kølervæske, frostvæske eller kølemiddel?
Kært navn har mange navne, og de dækker alle over det samme.
De første kølemidler, som blev produceret, var helt ens i deres sammensætning og farve. De var alle baseret på et fast forhold mellem ethylenglycol (også kaldet “glycol/glycol”), vand og additiver. Silikatet som tilsætningsstof etablerede sig som en effektiv beskyttelse mod korrosion. På sin tid var denne væske derfor kompatibel med alle biler og opfyldte sit formål: at sørge for, at motoren blev afkølet og sikre varmeoverførsel, forhindre frost og beskytte hele kølesystemet mod korrosion.
En videreudvikling af den første sammensætning førte til det faktum, at det mindre giftige, men dyrere stof polypropylenglycol blev brugt i stedet for EG. Begge kølervæsker adskiller sig derfor kun i deres grundlæggende kemiske komponenter.
Da begge stoffer indeholder silikater, klassificeres de under Inorganic Additive Technology (Uorganisk syreteknologi). Denne teknologi henviser til brugen af uorganisk silikatsyre.
Kan jeg blande kølervæske som har forskellige farver?
Det er en almindeligt udbredt misforståelse, at farven på kølemidlet giver en generel indikation af dets kemiske sammensætning. Det er forkert! Ikke alle orange kølervæsker er en indikator for organiske syrer eller lignende. Det handler om indholdet, altså hvilke additiver der er tilføjet til væsken og om disse passer til din bil. Du kan derfor sagtens komme ud for, at to forskellige farver indeholder de samme additiver, på samme måde, som du kan komme ud for, at to af samme farve ikke gør.
Som med motorolie bør faste produktstandarder også give forbrugerne en vis klarhed om, hvilket produkt der passer til deres eget køretøj. Du kan finde disse informationer i manualen til din bil.
Hvilke typer kølervæsker findes der?
Kølervæsker er som regel vand blandet med glykol, som skal sænke frysepunktet og dermed forhindre væsken i at fryse til is i frostvejr. Ofte er der også tilføjet additiver, der tjener det formål at smøre systemet, samt antirustmiddel og et farvestof.
Den mest almindelige hovedingrediens er ethylenglykol men monoethylenglycol bliver også brugt. Ofte er de blå kølervæsker beregnet til støbejernsmotorer, hvor de røde er til aluminiumsmotorer, men man kan ikke gå ud fra, at det altid er tilfældet, og det er derfor vigtigt, at man tjekker indholdet. De normale mærkninger hedder: G11, G12, G12+, G12++ og G30.
G11 og G12 må ikke blandes med hinanden. Det er vigtigt at vide, at hvis du normalt bruger “long life”-kølervæske, som er ethylenglykolholdig og fylder på med almindelig kølervæske, vil du forringe kvaliteten af long-life-kølervæsken.
Vi har lavet en test på de forskellige typer kølervæske, som du kan se nedenfor.
Hvordan tjekker jeg kølervæsken?
Hvis kølervæskesymbolet lyser på dit instrumentbræt, betyder det normalt, at temperaturen i motoren er for høj eller at bilen mangler kølervæske. Hvis symbolet lyser rødt, bør du stoppe bilen og kontakte nærmeste værksted.
Du kan også selv tjekke kølervæskeniveauet og se om det mangler.
I motorrummet er der en plastikbeholder med en skala og to markeringer: “MIN” og “MAX”. Hvis væskeniveauet er under minimum, skal kølervæsken fyldes op. Til dette formål skal der anvendes kølervæske fra en specialforhandler.
Det tilrådes ikke at genopfylde med rent vand. Hvis niveauet er over den maksimale anbefalede grænse, kan der være noget galt. Hvis du oplever dette, anbefaler vi et besøg på værksted.
Om vinteren skal ud over væskeniveauet også koncentrationen af frostvæske kontrolleres af et bilværksted. Hvis koncentrationen er for lav, er det nødvendigt at genopfylde frostvæsken.
Da kølervæske også mister sin effektivitet over tid, bør det udskiftes helt hvert andet år. For at forhindre, at vandet fryser, når det er under frysepunktet, skal det altid blandes med frostvæske, da dette kan medføre, at der opstår lækager og væsken løber tør. Dette kan i sidste ende medføre, at hele kølekredsløbet går i stykker.
Det er også vigtigt, at man benytter den korrekte kølervæske, da det ellers kan beskadige kølesystemets komponenter.
Kølervæsken bør kun kontrolleres og påfyldes, når motoren er kold eller ikke er opvarmet. Når motoren er varm, er systemet under tryk, og åbning af dækslet kan resultere i alvorlige skader eller skoldning. Hvis koldt kølemiddel hældes i en varm motor, kan temperaturbelastninger medføre at systemet får skader.
Den ofte hvide eller gennemsigtige kølervæsketank i motorrummet kan genkendes ved advarselssymbolet “Forsigtig, risiko for skoldning”. Markeringerne “Max” og “Min” for maksimum og minimum kan ses på siden. Hvis motoren stadig er kold, skal kølervæskeniveauet være mellem de to mærker.
Hvis væskeniveauet er for højt, skal bilen på værksted. Hvis det er for lavt, skal systemet kontrolleres for lækager. Lægfolk kan genkende dem ved vandpytter under køretøjet. Hvis niveauet falder igen kort tid efter påfyldning, er det tegn på at noget ikke er som det skal være.
Hvis du mener, at kølervæsken forsvinder, kan du tjekke om toppakningen er utæt. Hvis dette er tilfældet, bør du få det ordnet hurtigst muligt, da det kan give større skader over længere tid.
Er du i tvivl, vil vi altid anbefale, at du kører din bil til mekaniker og får den tjekket.
Tip fra Autodoc. Kølervæske må ikke komme i grundvandet og man må derfor ikke hælde det ned i vasken. Derfor bør kølervæsken altid udskiftes af et bilværksted, der bortskaffer den udskiftede væske korrekt.
Konklusion
Det er vigtigt, at vide at farven på kølervæsken ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man bare kan fylde på med en ny af samme farve, da det afhænger af hvilke additiver, der er tilføjet. Hvis du er i tvivl, så tjek din bilmanual eller spørg din mekaniker.
Kommentar